Værdigrundlag

Omsorg, tydelighed, anerkendelse og nærvær 

Barnet er et lille menneske, som på det basale plan er afhængig af de voksnes omsorg. Det er eksempelvis i forhold til at få mad, ren ble og blive lagt til at sove når det er træt etc. Omsorg er imidlertid meget mere end det. For personalet indebærer dette også:

• At kunne møde barnet med åbenhed og nærvær og anerkende barnet for det det er.
• At kunne møde barnet i dets oplevelser, så barnet bliver bekræftet og forstået, ud fra dets egen virkelighedsopfattelse.
• At kunne møde barnet med respekt. Respektere at barnet har sine særlige ønsker, følelser, motiver og behov. Barnet har brug for voksne, der kan leve sig ind i og sprogliggøre dets følelser, så de derved bliver bevidste for barnet. Dermed tør barnet selv at vedkende sig og stole på dem. Denne kompetence skal barnet senere forsøge at forstå verden med og den vil udgøre en grundlæggende del af dets identitetsudvikling.
• At motivere og støtte barnet inden for de i læreplanen beskrevne områder.
• At vi som personale arbejder bevidst med vores faglighed både personligt og pædagogisk, i erkendelse af, at vi i vores arbejde fungerer som rollemodeller for børnene. Derfor er det vigtigt, at vi prioriterer at dygtiggøre os i kunsten, at kunne reflektere over vores praksis.
• Små børns leg og kontakt baserer sig hovedsageligt på mimik, fagter og alskens kropslig udfoldelse. Derfor er der i daginstitutionen mulighed for at leve i en hverdag, hvor de motoriske udfordringer blandt andet er tænkt som en naturlig del af de fysiske rammer. Det motoriske aspekt er en naturlig del af de aktiviteter personalet inviterer børnene med til.

Vores opfattelse er, at daginstitutionslivet skal leves undervejs!

Det er ikke antallet af bollebagninger eller omfanget af fingermalerier, der er det vigtige. Det vigtige er processen og samspillet mellem barn/barn og barn/voksen.

Overordnet betragtet er daginstitutionens identitet og kultur kendetegnet ved at være det daglige møde mellem vores 72 børn, deres forældre og personalet, et møde hvor vores forskelligheder gerne skal gå op i en højere enhed, samles og udvikles.

Barnet skal have muligheden for at kunne øve sig i at sige til og fra i forhold til aktiviteter, børn og voksne. Personalet skal med sit nærvær og dets iagttagelser vurdere, hvornår barnet har brug for en hjælpende hånd eller nye udfordringer.

 
Tydelighed og anerkendelse

Vi skal derfor både være tydelige over for børnene, over for deres forældre og over for hinanden indbyrdes i personalegruppen.

Vi sikrer blandt andet tydelighed på følgende måder:

• Vi sætter ord på det vi gør, har gjort og har planer om at gøre. Eksempelvis: Jeg giver dig en ny hagesmæk på, jeg har givet dig en tallerken og om lidt får du mad.
• Ord følges af handling og handling følges af ord. Ord og handling skal altid følges ad. 
  • Eksempel: Når vi siger til et barn det skal med på tur, kommer det med på tur. I sjældne tilfælde hvor planerne ændres forklarer vi barnet at det alligevel ikke kan komme med på tur og giver det en begrundelse det forstår.
• Vi tager altså ansvar for når ord og handling alligevel ikke kan følges ad, og gør det tydeligt for barnet, at det er os der har sagt forkert og os der har ansvaret. Dette gør sig ligeledes gældende i vores kommunikation med forældre og kollegaer. 
• Vi lader det verbale og det nonverbale sprog følges ad, så andre ikke modtager modsatrettede signaler.
• Vi spørger undrende hvis vi oplever at andre er utydelige i deres kommunikation.
  • Eksempel: ”Måske blev du sur på mig nu, fordi du ikke må lave puslespil?”