Et godt læringsmiljø er afgørende for, at børn lærer, trives og udvikler sig. Læringsmiljøet har fokus på, hvordan dagen og aktiviteterne bliver rammesat, organiseret og tilrettelagt.
Hvad er læringsmiljøer?
Et godt læringsmiljø i dagtilbud bygger på et samspil mellem strukturer og processer. Den pædagogiske læreplan er det pædagogiske personale og lederens redskab til at skabe gode pædagogiske læringsmiljøer.
Den pædagogiske læreplan skal understøtte og tydeliggøre samspillet mellem de mange forhold, læringsmiljøet består af. Den pædagogiske læreplan skal også bidrage til at sætte en retning for - og kvalificere, hvordan læringsmiljøet evalueres.
I Vokseværket arbejder vi kontinuerligt med at etablere, evaluere og understøtte vores legezoner og læringsmiljøer, så vi sikrer at børnene udvikles, trives og lære. Som voksne har vi fokus på, at skabe miljøer og zoner der understøtter den vokseninitierede leg og børnenes egen leg. Vi arbejder med voksenpositioner der sikrer at vi er til stede i legen og i læringsmiljøerne - enten ved at går foran - ved siden af eller bagved i legen. Vi arbejder pt målrettet ud fra relevant fag litteratur; "Rum og Læring" og "Kom ind i legen"
Vokseværkets Faglige Fyrtårne understøtter sammen med ledelsen hverdagspædagogikken i husene i arbejdet med at etablere og vedligeholde arbejdet med legezoner og læringsmiljøer.